Christoph Clüsserath
Christoph Clüsserath er vores vinbonde i Trittenheim.
Christoph driver vineriet, vingården, sammen med Alexandra Clüsserrath-Eifel. Begge er uddannet på Geisenheim og overtog vingården fra Klaus og Marie-Theres Clüsserath (forældre til Christoph) i 2008. Klaus er stadig aktiv i vindriften. Familien har dyrket vin på de stejle marker i Mittelmosel siden 1564.
I 2018 byggede Christoph og Alexandra et nyt lagerhus og udvidede kælderen i samarbejde med Alexandras far Bernhard Eifel. Alexandra er kellermeister og virksomhedsleder hos Bernhard Eifel.
Christoph Clüsserath´s vingård er på 5,5 Ha. En hektar er 100 gange 100 meter. Der er ca. 5300 vinstokke på hvert Ha. Christoph producerer ca 30.000 flasker om året.
Der dyrkes vin på Trittenheimer Altärchen, Piesporter Falkenberg og Trittenheimer Apotheke. Druerne er Dornfelder (rødvin), Müller-Thurgau, Weisburgunder, Kerner og Riesling. Omkring 80 procent er Riesling. Christoph anvender både stålbeholdere og Fade i produktionen af vinene. Alle de store vine gærer ved naturgær.
Skrevet om Weingut Christoph Clüsserath :
Den første dyd man lærer på vinbjerget er tålmodighed, for kun derigennem kan man fremstille store vine. Hvert vinbjerg har sin egen karakter og skal derfor behandles individuelt med stor kærlighed. Far Klaus står for tradition, Christoph for det innovative, sammen er de et stærkt team med blikket fast rettet fremad.
Riesling By Rose er stolte af at have eneret for Danmark for import og salg. Vi fører hele vin sortimentet fra Christoph Clüsserath herunder sekt, Trester og weinbrand.